Malaria
Der er risiko for malaria (overvejende vivax) hele året rundt i områder af Chinandega, Leon, Managua, Matagalpa, Region Autonoma del Atlantico Norte og Region Autonoma del Atlantico Sur. Risikoen i det centrale og vestlige departement er meget lav.
Årsag til malaria
Malaria skyldes infektion med malaria parasitten, der er en éncellet protozo af arten Plasmodia. Der findes fire forskellige typer malaria: Plasmodium falciparum,Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Parasitterne overføres til mennesket via stik af Anopheles myggen. Plasmodium falciparum er årsag til langt de fleste dødsfald og til de alvorligste sygdomsbilleder. Den er også den art, der udviser de største problemer med resistens mod forskellige malariamidler. De senere år er en femte plasmodium art (Plasmodium knowlesi) også fundet i bl.a. få europæiske rejsende med malaria lignende symptomer.
Symptomer
Infektionen ligner til forveksling influenza med feber, hovedpine, muskel- og led-smerter. Ubehandlet kan der opstå en lang række komplikationer, herunder sløret bevidsthed og nyresvigt.
Forekomst
I de fleste tropiske og subtropiske områder. Malaria er mest udbredt i Afrika, hvor smitterisikoen er størst.
Forekomsten afhænger af rejsemålet. Malaria er en hyppig infektion i tropisk Afrika og sjælden i store dele af Asien. I Danmark importeres ca. 80-100 tilfælde om året, og 80 % af disse er blevet smittet under ophold i Afrika syd for Sahara.
Plasmodium knowlesi er udelukkende beskrevet i sydøst asien.
Smitteveje og reservoir
Malaria overføres fra menneske til menneske med en særlig myg, Anopheles myggen. Der findes ikke noget reservoir i dyr for de fire arter der hyppigst giver anledning til malaria, men Plasmodium knowlesi har et reservoir i makak aber i nogle områder i sydøst asien.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved mikroskopi af en bloddråbe på et objektglas. Eventuel suppleret af en blodprøve til undersøgelse med PCR metoden.
Hvis man mistænker malaria, bør diagnosen afklares hurtigst muligt og ikke vente fx. til næste dag eller efter en weekend.
I blod kan undersøges for specifikke antistoffer mod malaria, hvilket understøtter gammel eller pågående malaria infektion (denne undersøgelse skal ikke benyttes ved mistanke om akut malaria).
Anmeldelse
Alle laboratorier i Danmark, der udfører undersøgelser for malaria, skal hvert kvartal indberette undersøgelsesresultaterne til Statens Serum Institut. Indberetningen skal indeholde oplysninger om antal positive fund for hver enkelt plasmodiumart, prøvetagningstidspunkt og smitteland (bekendtgørelse nr. 277 af 14/04/2000).
Behandling
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Behandling er en specialistopgave, og der bør henvises til de infektionsmedicinske afdelinger.
Forebyggelse
Der findes i dag ingen vaccination mod malaria. Overstået infektion giver ikke beskyttelse, og man kan derfor smittes flere gange med malaria.
Malaria forebygges bedst ved at undgå myggestik. En sådan myggestiksprofylakse består af et imprægneret myggenet rundt om sengelejet samt brug af et effektivt myggemiddel. Nettet skal være tæt, og det skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget og være uden huller. Nettet rulles op om dagen, så myg og andre insekter ikke kan komme ind, mens det ikke benyttes. Malariamyggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og solopgang, hvorfor risiko for smitte nedsættes betydeligt, hvis man kan forhindre myggen i at stikke, fx. ved at sove i lukkede rum med air conditionering eller med net (screens) for vinduerne.
Endvidere kan smitte forebygges medikamentelt ved at tage tabletter, som dræber parasitterne, hvis de kommer ind i kroppen. Til forebyggelse findes en række midler: klorokin (malarex), proguanil (paludrine), meflokin (lariam), tetracyklin (doxycyklin) og atovaquon/proguanil (Malarone). Ingen forebyggelse er 100% effektiv, og intet malariamiddel er fri for bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og rejsens længde, således at risiko for infektion og risiko for bivirkningen afvejes mod hinanden. I visse områder er der resistens mod nogle af midlerne, hvorfor det er vigtigt at få rådgivning, så den valgte profylakse tilpasses et givet rejsemål. Uanset hvilken profylakse der vælges, så må ca. 2-5% af rejsende ophøre med forebyggelse på grund af bivirkninger. De resterende tåler malaria profylaksen, eventuelt med milde bivirkninger.
Visse malariamidler bør ikke tages af fx. gravide eller mindre børn.
Kilde: Statens Serum Institut Sidst redigeret 15. marts 2011
