På vej til Nicaragua med traktor, plov og 22 kilo LEGO 

Tove Videbæk er sammen med Allan Vinge ved at pakke kufferten, hvor der skal være plads til 22 kilo Lego. (Privatfoto)

Børn og ungeBrande

På vej til Nicaragua med traktor, plov og 

22 kilo LEGO

Stor donation til gadebørn i Nicaragua

11. januar 2016, 11.46

Af Flemming Thulstrup
journalist

NØDHJÆLPDET konservative byrådsmedlem Tove Videbæk fra Brande tager i slutningen af denne uge atter til Nicaragua.

Her skal hun besøge de 30 gadebørn, som foreningen »Børnenes Liv« giver husly, mad og skolegang. 

- Desværre er der for nylig opstået en uventet udfordring, idet der på grund af regeringens nedskæringer i udviklingshjælp i år ikke vil kunne gives midler til projektet i 2016. Der er forlydender om, at vi igen i 2017 måske vil kunne opnå tilskud. MEN - når det er gadebørn, vi har med at gøre, kan vi jo ikke sende dem »hjem« i et år, siger Tove Videbæk.

For hjem er for disse gadebørn gaden i storbyen Managua. Her har de tidligere levet og spist mad, som andre har smidt ud, eller de har lavet kriminelle aktiviteter for at få penge til at købe mad. Ligesom de har sovet i plastik og pap i grøfter og oppe i træer. 

- Det kan vi naturligvis ikke sende dem tilbage til. Så alle sejl sættes til for at skaffe midler i år, så børnene kan blive i børnehjemmet, gå i skole og få praktiske færdigheder, så de senere vil kunne klare sig selv økonomisk, siger Tove Videbæk.

Hjælp til landbruget

På turen er der mindst to ting, hun glæder mig til at aflevere til børnene og samarbejdspartneren. 

Dels er det en brugt traktor, en plov og en harve. De ting er der i høj grad brug for, idet de praktiske færdigheder, som børnene får, handler om landbrug. Og den traktor, som er på marken i projektet i Nicaragua, lignede noget, der kom fra et russisk museum! 

- Vores traktor lander i Nicaragua næsten samtidigt med os, så det bliver spændende at aflevere den, siger Tove Videbæk.

Nicaragua er et frugtbart land og var engang det mest velstående land i Mellem-Amerika. Men blandt andetborgerkrige og naturkatastrofer har betydet, at landet i dag det fattigste i Mellem-Amerika. 

- Mange mennesker - især børnene - lever derfor uden håb for fremtiden. Det vil Børnenes Livs projekt gøre noget ved! Derfor er projektet mere og mere et landbrugs-projekt, hvor børnene lærer om landbrug og også selv får fingrene i jorden. Således planter og sår de selv og er med til at høste. Dette vil give dem mulighed for at klare sig selv økonomisk senere i livet, påpeger lokalpolitikeren fra Brande.

Det andet, som hun har med til børnene er 22 kilo LEGO, som man har fået doneret af LEGOs Charity afdeling. 

- Gadebørnene har aldrig ejet LEGO, og på børnehjemmet er der ingen LEGO klodser, så jeg glæder mig naturligvis til at aflevere disse mange skønne klodser til børnene og se deres kreative udfoldelser med dem, siger Tove Videbæk.


Kilde: http://aoib.dk/artikel/p-vej-til-nicaragua-med-traktor-plov-og-22-kilo-lego?ref=newsletter 

                                                                                                © Børnenes Liv